Update den 24. januar 2021

– Planlægningen er i fuld gang for sæson 2021

Så er vi godt i gang med planlægningen af en ny sæson, som vi håber at kunne afvikle under mere normale forhold.  

Tilmelding til den nye sæson
Vi åbner for tilmelding i slutningen marts. Vi planlægger samtidig et fælles arrangement midt i april som optakt til den nye sæson, hvis situationen tillader det. Mere information følger.

Praktisk hjælp til Svanen og mærkebåd
Vi har praktiske hjælpere til vedligehold af vores både, men vi mangler stadig en tovholder. Vi håber én har lyst til denne tjans, og man vil selvfølgelig kunne deltage i alle kapsejladser. Meld dig her

Bådførere
Vi har fået interesserede til at være bådfører til vores to mærkebåde, men vi ønsker et par ekstra som back up. Er du interesseret, eller kender du nogen der er, som har duelighedsbevis, så giv os besked her. Der gives honorar for hver sejlads. 

Baneledere
Sidst men ikke mindst, kunne der være nogle, der ønsker at blive oplært til at være baneleder på bane 1, så giv os besked  her. Der vil fortsat være tid til at deltage i de fleste kapsejladser ved siden af tjansen som baneleder. 

Vi håber, at ny kræfter melder sig, så vi kan få afviklet kapsejladserne på bedste vis.

Hold jer opdateret her på siden og på Facebook om den nye sæson.

Venlig hilsen
Kapsejladsudvalget  


Sundet Rundt 2021

Sundet Rundt 8.maj 2021 er en distancekapsejlads med start og målgang i Svanemøllebugten. Kapsejladsen er åben for fully-crewed og 2-handed både, der sejler kapsejlads efter DH samt Texel (flerskrog) foruden der afholdes et cruising-løb. Du kan finde mere information under Kapsejladser


Lidt om kapsejladsregler

I denne ualmindelige ventetid vi er i, så er her lidt læsestof af bliver klogere på omkring kapsejladsregler. Hent Regelkursus her

God læselyst!