Update den 8. september
Aflysning af Onsdagsmatch resten af sæsonen 2020

Vi må desværre aflyse resten af sejladserne i september på bane 1 og bane 2, gældende allerede fra onsdag den 9. september.

Det skyldes, at vi nu kun må være 50 deltagere til hver sejlads, som er de nye restriktioner pga. øget corona smittetryk i København og omegnskommuner. Dette antal kan vi ikke holde os under på henholdsvis bane 1 og bane 2. 

Det er en super ærgerlig afslutning på vores korte efterårssæson, men vi skal selvfølgelig følge de nye anbefalinger. 

Vi vender tilbage med en endelig afslutning af vores korte efterårssæson og så vil vi gå i gang med forberedelserne til sæsonen 2021, som vi håber kan blive mere normal. Vi holder jer informeret her på websitet og Facebook. 

Med venlig hilsen
Kapsejladsudvalget
8. september 2020

Hven Rundt Ved Nat

Læs et lille referat af Hven Rundt Ved Nat, og find din placering på Resultatlisten. Du finder det hele under menupunktet Kapsejladser


Update den 8. september – Tirsdagssejlads

Til alle deltagere i Tirsdagssejladserne.

Den 7. september har myndighederne skærpet bestemmelserne, bl.a. vedrørende forsamlingsforbud i København og omegnskommuner.

Det betyder desværre, at sejladsbestemmelserne fra foråret igen er gældende, med en begrænsning på 2 personer pr. båd, gældende fra og med den 8. september 2020.

De reviderede sejladsbestemmelser vedhæftes til orientering og efterlevelse her.


Lidt om kapsejladsregler

I denne ualmindelige ventetid vi er i, så er her lidt læsestof af bliver klogere på omkring kapsejladsregler. Hent Regelkursus her

God læselyst!