Sundet rundt 2021

Sundet Rundt er en distancekapsejlads arrangeret af Sejlklubben Sundet med start og målgang i Svanemøllebugten.

Med dette arrangement ønsker Sejlklubben Sundet at lancere en forårsklassiker, som åbner den nye sæson og tjener som tune-up til forårets mange, større kapsejladser.

Kapsejladsen er åben for alle fully-crewed og 2-handed både, der sejler kapsejlads efter DH samt Texel (flerskrog) foruden der afholdes et cruisingløb for tursejlere og både uden målebreve.

Sejladsen afholdes rundt om faste bøjer afgrænset af linjerne mellem Rungsted, Raa, Klagshamn og Dragør. Det tilstræbes at vælge baner rundt i Sundet, så sejladsen alt efter vejrforhold kan fuldføres inden for 6-8 timer. Der sejles med tracking.

Efter sejladsen tændes der (såfremt COVID-19 tillader det) op i klubbens grill, hvor Sejlklubben Sundet inviterer på mad og drikkelse.

Du kan læse mere om kapsejladsen på her
Og du kan tilmelde dig her

Med venlig hilsen
Jens Lillegaard
Stævneleder

Update 27. april 2021

Sundet Rundt 2021 er nu ved at runde de 60 deltagere og forventer at der kommen en stribe yderligere tilmeldinger frem til fristen søndag 2. maj.

Det er besluttet, at sejladsen afvikles på 3 forskellige baner (stor, mellem og almindelig distance) og med traditionelle skudstarter i løbsopdelinger, som overholder de gældende COVID-restriktioner, dvs. maksimalt 75 deltagere i hver start inkl. besætningen på dommerbåden. 

Endelig udmelding om baner afventer vejrudsigten og information om starter og løbsopdelinger slås op på Facebook og udsendes per mail senest fredag 7. maj kl. 20.00 – I bedes holde øje med dette. Det tilstræbes trods distanceformatet at lave sportslige baner med en række mærkerunderinger. Se banekort her.